DEHP-erklæring

Risikovurdering i forhold til brug af DEHP i produkter fra Hozelock

Kommissorium: Risikovurderingen er sammensat for at forklare den risiko, der er forbundet med brugen af DEHP. Det dækker ikke andre risici, der er knyttet til andre produkter indeholdende DEHP, f.eks. løftning.

SVHC CAS-nummer: BIS (2-Ethylhexyl) Ftalat 117-81-7
DEHP

DEHP er et middel, der bruges som blødgøringsmiddel for at gøre PVC-plastik blød og fleksibel. Det er et farveløst og duftløst organisk kemikalie.

Blødgøringsmidler er essentielle for at gøre PVC fleksibelt. PVC er stift af natur, men blødgøringsmidler giver det egenskaber, der minder om gummi. Det bliver fleksibelt og udvideligt, samtidig med, at det bevarer dets form.

Brugen af DEHP er nøje overvejet af videnskabsfolk i EU, og det er allerede velreguleret under europæiske lovgivning om legetøj og børneplejeprodukter, kosmetik, madkontaktmateriale og medicinsk udstyr. DEHP er blevet brugt i over 50 år uden en eneste kendt sag, hvor nogen har taget skade som følge af anvendelsen.

DEHP er ikke klassificeret som et menneskeligt karcinogen eller mutagen, og det ophobes ikke i mennesker eller i miljøet.
DEHP og REACH

REACH er en forkortelse for Regulation for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals. Det trådte i kraft den 1. juni 2007 for at strømline og forbedre de tidligere juridiske rammer for kemikalier i EU.

Under REACH-lovgivning skal alle kemikalier registreres til brug hos European Chemicals Agency (ECHA), og visse kemikalier skal muligvis autoriseres til brug, hvis de anses for at være Substances of Very High Concern (SVHC).
Den 28. oktober 2008 udgav European Chemicals Agency (ECHA) en liste over de første substanser, der skulle indgå på “kandidatlisten” for REACH. DEHP blev inkluderet på listen på grund af dens fareklassificering i EU.
Den 1. juni 2009 anbefalede ECHA, at DEHP blev prioriteret til inkludering i REACH-appendikset. Hvis – som forventet – ECHA-anbefalingen accepteres, vil EU-kommissionen ændre REACH-appendikset, og branchen vil have frem til midten af 2012 til at ansøge om autorisering til anvendelse af DEHP.
DEHP-risikovurdering.
EU har bekræftet, at DEHP ikke udgør nogen generel risiko for menneskers sundhed. Sammensætningen af en omfattende europæisk risikovurdering, der involverer næsten 15 års ekstensiv videnskabelig evaluering foretaget af EU-regulatorer, blev udgivet i den officielle EU-journal den 7. februar 2008 (Kommissionskommunikation C/2008 34/1 og Kommissionsanbefaling L 33/8).

Vurderingen viser, at DEHP ikke udgør en risiko for den generelle offentlighed, og at det ikke er nødvendigt med yderligere tiltag for at administrere midlet i nogen af dens primære endelige anvendelser. De eneste områder med mulig risiko, der identificeres i vurderingen, har at gøre med:

Brug af DEHP i legetøj til børn: I henhold til regler, der blev indført i januar 2007, er DEHP ikke længere tilladt i legetøj og børneplejeprodukter i EU.

Mulig eksponering for fabriksarbejdere: Men der tages allerede passende forbehold baseret på grænseværdier for eksponering under arbejde.
En vis miljømæssige eksponering i nærheden af fabrikker: EU vil snart færdiggøre tiltag i forhold til udledningskontrol fra omformere.
Brugen af DEHP i visse medicinske redskaber: Der blev anmodet om en videnskabelig gennemgang fra EU med henblik på at fastlægge, om der kan opstå nogen risici som følge af brug af DEHP til visse medicinske anvendelser (børn og nyfødte, der undergår længerevarende blodtransfusion, og voksne, der undergår længerevarende dialyse).
Mulig miljømæssig risiko i flodområder: Skal adresseres gennem brug af miljømæssige kvalitetsstandarder (som allerede eksisterer for DEHP).

DEHP i Hozelock produkter

Visse Hozelock haveslanger indeholder op til 30 % DEHP som blødgøringsmiddel. Der er ingen juridiske begrænsninger for anvendelse af DEHP til dette formål. Men for at udvise en forpligtelse til at reducere den miljømæssige påvirkning fra Hozelock produkter, afskaffede Hozelock i 2010 brugen af DEHP fra produkter fremstillet i Storbritannien. Den sidste kilde til brug af DEHP for Hozelock er vores brug af genbrugte materialer. Vi vil udfase og eliminere DEHP-stoffet overalt i vores drift i løbet af 2011.

Opmagasinering og modtagelse af Hozelock produkter, der indeholder DEHP

Der er ingen sundhedsrisici eller brug for særlige tiltag

Lagerbeholdning i detailbutikker af Hozelock produkter, der indeholder DEHP

Der er ingen sundhedsrisici eller brug for særlige tiltag.

Håndtering af Hozelock produkter, der indeholder DEHP

Der er ingen sundhedsrisici eller brug for særlige tiltag.

Anvendelse af Hozelock produkter, der indeholder DEHP

Dette produkt bør ikke transportere vand, der skal indtages af mennesker eller kæledyr, og der bør ikke tygges på produktet.

Afskaffelse af Hozelock produkter, der indeholder DEHP

Ingen særlige forbehold, men som alle andre plastikprodukter, skal de, når de afskaffes efter afsluttet anvendelse, tages med til et genbrugscenter. Smid ikke på lossepladsen og destruer ikke ved afbrænding
Udgave 4
Juli 2011 GODKENDT TIL GENEREL UDGIVELSE